I januar 2024 gennemførte alle elever på skolen en trivselsundersøgelse. Undersøgelsen blev udført på de enkelte årgange og blev gennemført via klassetrivsel.dk.
Indskolingen:
Mellemtrinnet:
På mellemtrinnet er der generelt en god trivsel. Det, der ønskes forbedret, er det gode klassefællesskab, og nogle elever oplever for meget uro i timerne og bliver nemt forstyrret. For at imødekomme dette arbejdes der med handleplaner, der fokuserer på god adfærd, sprog og positivitet. Derudover implementeres synlig tidsbegrænsning på opgaver, italesættelse af lydniveauet og udluftning i pauserne. Der er også målrettet arbejde med elev-til-elev-relationer.
Udskolingen: Eleverne på udskolingen trives generelt godt. Dog er der en opfattelse af, at toiletterne ikke lever op til standarden. Der er lidt uro i timerne, og nogle elever bliver let forstyrret. Eleverne giver dog udtryk for, at de stadig lærer det, de ønsker. Desuden føler 14% af eleverne, at andre fra klassen kan give negative eller dårlige kommentarer. Handleplanerne for udskolingen fokuserer på at fremme respekt mellem eleverne og skabe omsorg samt grundlæggende empati.
Undersøgelsens resultater: Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, at eleverne trives på skolen og er meget glade for deres klassekammerater og lærere. De ældste elever svarede positivt på spørgsmål om deres faglige udbytte samt deres egne muligheder for at påvirke egen læring. Undersøgelsen blev udført anonymt.