Logo
×

Antimobbestrategi

September 2017

Antimobbestrategi for Strandmølleskolen

Mobning er børnenes problem – men de voksnes ansvar

Målsætning

Vi vil være en mobbefri skole. Det har derfor høj prioritering på skolen, at forældre, elever og ansatte bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning. Vi fokuserer meget på sproget/den indbyrdes ”tone” både på skolen og i SFO, både eleverne imellem og også i lærer/pædagog-elevforholdet. Dvs. at skolen ikke vil acceptere ”grimme ord” (bandeord, øgenavne mv) eller bagtaleri. Disse ting ”gribes” og tales om, og alle er klar over, at på skolen taler man pænt og ordentligt til hinanden. Ligeledes forventer vi også, at forældre taler pænt om andre elever, deres familier og skolen. Særligt i barnets påhør er det vigtigt at holde den gode tone.

Hvad er mobning?

- Mobning skyldes ikke onde børn. Mobning handler om en dårlig klassekultur, og det er den, der skal laves om på. Vi ved, at en god skoletid og et trygt onlineliv, er helt afgørende for et godt børneliv. 

Kirsten Lund Larsen, national chef i Red Barnet. Hvorfor opstår mobning?  http://kortlink.dk/rkk5

En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig. Sådan lyder den norske professor Dan Olweus’ definition af mobning. Olweus har forsket i mobning gennem mange år, og hans definition af mobning er meget udbredt i danske skoler og institutioner.

Forebyggelse

Vi arbejder hele tiden bevidst på at forebygge mobning ved at styrke elevernes sociale relationer. Arbejdet med elevernes sociale liv er en fortløbende proces, der foregår hele tiden, uanset om der er problemer eller ej. På denne måde kan det gode klassefællesskab blive et forsvar mod mobning. I klassen er vi som udgangspunkt sammen for at lære noget og knokle for at blive så dygtige som muligt. Alle elever har desuden til opgave at være så god en kammerat som overhovedet muligt. I et godt klassefællesskab er der klare rammer og tilpas rummelighed til, at hver enkelt elev kan være sig selv. Klassefællesskabet bygger på skolens værdier, som bl.a. er tryghed, respekt, selvværd og glæde.

På skolens årlige trivselsdag i september måned tager klasserne aktuelle problemstillinger op. Her arbejder alle elever og lærere med klassernes trivsel. Der fokuseres på både klassens og den enkelte elevs trivsel. På programmet er der samarbejdsøvelser, fokus på (digital)mobning, taktilmassage, ulve- og girafsprog, cases, film mm. Desuden styrkes elevernes relationer, når klasserne er på lejrskole. Alle klasser er afsted 7 eller 8 gange i løbet af deres skoletid.

Hvert skoleår foregår der anden undervisning på tværs af klasserne f.eks.: Idrætsdage, emneuge, juleværksteder, Sjov torsdag m.fl. Formålet med disse arrangementer er bl.a. at give alle elever tryghed ved hinanden samt knytte nye venskaber på tværs af klasserne. Det sociale netværk på tværs af klasserne udbygges desuden på skolens fælleslejr, som afholdes hvert 3.år.

 

Frikvarterer

I frikvartererne skal eleverne også støttes og hjælpes bl.a. derfor har vi ”Legepatrulje”, hvor vores 5. årgang er ansvarlige for planlægning, instruktion og deltagelse i lege og aktiviteter med de yngste (0.-2. kl.). Gårdvagtshjælpere fra 6. årgang løser mindre konflikter mellem de yngre elever eller hjælper dem med kontakt til den voksne gårdvagt, hvis der ikke umiddelbart kan findes en løsning. I arbejdet med at styrke elevernes relationer i frikvartererne er skolen mobilfri, så telefonerne udelukkende bruges i undervisningssammenhæng. I overbygningsklasserne, der har lov at være inde i frikvartererne, er klasselæreren sammen med sin klasse ansvarlig for indkøb af diverse (kort)spil, som klassen må bruge i frikvartererne.

 

Klassens liv

Særlig vægt lægges på classbuilding og teambuilding, hvis hovedformål er at øge trygheden mellem eleverne, således at de har de redskaber, der skal bruges for at øge både elevernes trivsel og deres evne - og ikke mindst lyst - til at samarbejde.

For Strandmølleskolen er det vigtigt, at lærerne har flere forskellige pædagogiske og didaktiske værktøjer til deres rådighed, så der kan tages et kvalificeret valg i den enkelte undervisningssekvens. Cooperative Learning har den indlysende fordel, at der gås på to ben: Det sociale ben og det faglige ben. Det, der er styrken her er, at de to dele er ”sammensmeltede”. I arbejdet i Cooperative Learning-strukturer øges elevernes faglige viden, samtidig med at deres samarbejdsfærdigheder (de sociale færdigheder) i den grad ”trænes” under lærerens kyndige vejledning. Samarbejde er ikke nødvendigvis noget, man bare kan, men noget der skal læres for, at eleverne kan udvikle gode og brugbare samarbejdsrelationer.

Der arbejdes desuden løbende med digital mobning, der er f.eks. fokus på sociale medier, hvordan vi kommunikerer på forskellige platforme samt forholdet mellem, hvad der er privat og hvad der er offentligt på nettet.

 

Klassemøder

Der afholdes ugentlige klassemøder i alle klasser og månedlige børnemøder i SFO. Her bringer både lærer og elever emner op til fælles drøftelse. Eleverne lærer hensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier, og deres evne til at lytte til andres synspunkter og sætte sig i andres sted udvikles.

Klassemødet er børnenes møde, hvor de har mulighed for at få diskuteret emner, som de selv eller læreren vælger. I en god og tryg atmosfære sørger læreren for, at børnene får ordet én ad gangen, mens de øvrige lytter til, hvad der bliver fortalt. På klassemødet formuleres klasseregler. Selvom skolen har ordensregler, kan det hjælpe i det forebyggende arbejde med klassens trivsel, at børnene selv har drøftet, hvilke regler de synes, der skal være i klassen for at have et godt kammeratskab. Børn overholder oftere regler de selv har været med til at vedtage. Når børnene selv diskuterer klasseregler, bliver de bevidste om, hvilke handlinger der fremmer et godt kammeratskab og hvilke, der hindrer det. Klasselæreren er ansvarlig for at afholde et møde pr. uge af ca. 20 minutters varighed. Der lægges vægt på konkretisering, og både små og store, positive og negative hændelser kan tages op. En fast struktur hjælper eleverne til, at de på sigt vil blive i stand til selv at klare de mindre episoder vha. teknikkerne fra klassemødet.

 

Lærerteam- og forældresamarbejde

Mobning og klassens trivsel er fast punkt på lærernes teammøder. Klassens trivsel diskuteres på orienteringsmøderne med forældrene i starten af skoleåret.

Hjemmebesøgene i 1.kl. er med til at forstærke samarbejdet og opbygge er tillidsforhold mellem skole og hjem samt styrke forældrenes kendskab til lærerne og skolen og vice versa. Det er både elever, lærere og forældres opgave i fællesskab at arbejde for god trivsel for alle og for fællesskabet.
2 gange årligt afholdes der skole-hjem-samtaler. Forud for samtalerne har klasselæreren en samtale med hver enkelt elev om elevens faglighed og trivsel. Fra 0. til 2. klasse er skole-hjem-samtalerne uden elever, dog foregår den ene samtale i 1. klasse i hjemmet, hvor de 2 vigtigste lærere på klassen tager på hjemmebesøg hos alle elever, hvis hjemmet ønsker det, hvilket alle sædvanligvis ønsker.

Fra 3. klasse (forårssamtalen) – 9. klasse er eleverne med til samtalen. I skole-hjem-samtaler bidrager forældre samt elever med deres synsvinkler og deltager derfor i beslutningsprocesser om barnet. SFO-personalet har tæt kontakt til hjemmet.

Derudover søger vi at have en åben kultur i forhold til hurtigt at inddrage forældre/lærere i tilfælde af konflikter/mistrivsel i SFO/skole- i klassesammenhæng eller hos den enkelte elev. Kommunikation er altafgørende for elevernes trivsel, og forældre er altid velkomne på skolen og i SFO.

 

Handleplan

Hvis der forekommer mobning, er personalet på skolen forpligtede til at reagere. Hvis man som forælder bliver opmærksom på, at der forekommer mobning på skolen, skal der tages kontakt til klassens lærere - så tidligt som muligt og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvis man som elev på skolen udsættes for mobning, eller bliver bekendt med at en anden elev udsættes for mobning, er det vigtigt, at de voksne gøres opmærksom på det. Man kan enten fortælle om problemet til sine forældre derhjemme eller henvende sig direkte til skolens lærere.

Hvis mobning forekommer, iværksættes en indsats i klassen/teamet, som bl.a. indebærer personlige samtaler med den eller de involverede. De involveredes forældre kontaktes også. Ophører mobningen ikke, iværksættes yderligere handlinger og konsekvenser. Dette kan for eksempel være observation eller følgeskab med en voksen i frikvartererne, gentagende elev- og forældresamtaler og i yderste konsekvens bortvisning.

Litteratur:

Helle Høiby, ”Ikke mere mobning”, Dafolo 2009

Helle Rabøl, ”Grundbog mod mobning”, Gyldendal 2005

https://redbarnet.dk/mobning

https://bornsvilkar.dk/sites/default/files/mobning_i_dit_barns_klasse_-_hvad_du_kan_goere.pdf

Antimobbestrategi strandmølleskolen På strandmølleskolen mobber vi ikke Alle er med på Strandmølleskolen

Gode råd til forældre (Helle Rabøl, adjunkt, ph.d., jurist og mobbeforsker)

  • Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller deres forældre. Det forstyrrer netværksopbygningen og påvirker hele klassens tolerancekultur.
  • Støt dit barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Det er en styrke for barnet, og det mindsker risikoen for, at nogle er meget isolerede.
  • Sæt spot på ”usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.
  • Tilskynd dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv.
  • Giv klassekammeraters invitationer til børnefødselsdage høj prioritet.
    Det udtrykker respekt for fødselaren, og andres ligegyldighed gør ondt.
  • Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og at det kun gør det mere spændende at komme ud.
  • Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk en social fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger/drenge.
  • Prioriter samvær med de andre forældre i klassen. Det smitter af på børnene.
  • Støt lærere, der prioriterer det sociale liv i klassen. De har brug for opbakning.
Glad dreng på strandmølleskolen Glade børn i undervisning
Top

STRANDMØLLESKOLEN