×


Velkommen til Strandmølleskolen

Strandmølleskolen er en visionær og moderne privatskole med en traditionsrig historie og rødder helt tilbage fra 1878.

Vi bor lige i hjertet af Assens – tæt på skov og strand. Her har vi masser af plads og hjerterum til vores 350 elever fra 0.-9. klasse.


Plads til dannelse
Strandmølleskolens fundament hviler på åbenhed og demokrati. Vi ønsker at udvikle vores elever til hele mennesker – dannede, fagligt og socialt kompetente og nysgerrige på livet.

Plads til hinanden
Vi møder eleverne med høj faglig kvalitet, en dedikeret og ambitiøs pædagogisk stab – og med fokus på trivsel og dannelse. Vi ved, at tolerance og ligeværd skaber socialt kompetente og rummelige mennesker. Det skal være både lærerigt, sjovt, trygt og udfordrende at gå i skole hos os.

Plads til høj faglighed
På Strandmølleskolen får det enkelte barn mulighed for at udvikle sig individuelt, samtidig med at vi lærer eleven at begå sig i fællesskabet. Vi møder hinanden med nysgerrighed og ordentlig adfærd. Vi kombinerer høj faglighed med nytænkning og kreativitet i såvel de faglige discipliner som de musiske og kreative fag.

Plads til dialog
Tæt dialog og involvering sikrer et tillidsfuldt og åbent samarbejde mellem skole og hjem. Strandmølleskolen er forældrestyret og hånd i hånd åbner vi op for hver enkelt elevs potentiale, trivsel og bidrag til fællesskabet.

Kom og besøg os. Vi glæder os til at vise jer vores skole.



Top